Panama hatten – hvorfor hedder den sådan?
Her får du historien om Panama hatten
Panama Hatten stammer oprindeligt fra det sydøstlige Ecuador, hvor den lokale befolkning i århundreder har fremstillet hatte af den hvide toquillaplantes lette og fleksible fibre. De håndflettede hatte er ikke kun behagelige at have på i varmen, men er også effektiv beskyttelse mod tropesolens stærke stråler, med en solfaktor helt op til 60!
Fra Ecuador til Panama
Under et længere besøg i Ecuador i begyndelsen af 1800-tallet blev den spanske Kong Charles IV så imponeret over de såkaldte tocas, som de flettede hatte kaldes, at han gav nogle af landets allerbedste vævere tilladelse til at oprette skoler og værksteder, hvor man kunne udvikle og forædle håndværket.
Det var naturligvis en opgave, man tog imod med stor ærefrygt. For at leve op til kongens tillid gik man meget metodisk til værks. Man tog udgangspunkt i de allertidligste udgaver af tocas, hvorefter man langsomt og sikkert begyndte at forædle disse. I løbet af de følgende 70-80 år fandt man frem til den hat, vi i dag kender som Panama Hatten.
Det er i øvrigt ganske ukorrekt, at hatten i dag bærer dette navn. Den burde naturligvis hedde Ecuador Hatten. Årsagen til navnet er imidlertid, at hatten lanceredes omkring den tid, hvor Panama Kanalen lige var blevet åbnet. Datidens sømænd, der sejlede igennem kanalen, var meget fascineret af bønderne, der arbejdede i markerne på bredden af kanalen. De hilste altid på skibene ved at kippe med deres stråhatte, når skibene sejlede igennem kanalen. Derfor blev denne karakteristiske hat kaldt for Panama Hatten.
Fra strå til hat
Traditionen tro skal toquillapalmens modne strå høstes, lige før solen står op. På denne måde bevarer fibrene deres smidighed, og man kan forsigtigt spalte hvert strå og udtage den fine hvide kernestilk, som er det egentlige råmateriale.
I løbet af de ganske få timer hver nat, høsten står på, bliver hvert et strå på de enkelte palmer meget nøje gennemgået. Man går kun efter de alleryngste, da disse er de mest eftertragtede grundet deres farve og ikke mindst smidighed.
Straks efter at strået er høstet, skæres stilken igennem på langs i ganske fine strimler. Denne del af processen kræver ikke kun præcision, men også stor erfaring og er mindst ligeså vigtig som den endelige fletning, idet jo tættere de enkelte strimler har vokset på toquillapalmen i forhold til hinanden, desto finere bliver den færdige Panama Hat.
Hver en høstet stilk giver omtrent en håndfuld strimler. Disse foldes straks, hvorefter de med stor forsigtighed lægges i høsterens medbragte kurv for at bevare deres smidighed. Når høsten er vel overstået, bliver alle strimler kogt og renset, hvorefter de hænges til tørre i den tropiske sol.
Under tørringsprocessen begynder de lange strimler at krølle i længderetningen og bliver nærmest cylinderformede. Det allersidste trin er nu at lade strimlerne suge nattefugt til sig, hvorved man får de såkaldte paja toquillas; de færdige strå man kan flette med.
Mindre end 48 timer efter høsten har fundet sted fragtes bundterne af paja toquillas til den nærmeste by, hvor de straks sælges til enten hattemagere eller grossister.
Det tager mange år at lære fletningens ædle håndværk, der som regel går i arv i familien fra generation til generation, men så kan en dygtig hattemager også flette en Panama Hat på mindre end 30 minutter.
Epilog
De fleste Panama Hatte flettes stadig i Ecuador, men især efter Anden Verdenskrig drog mange af landets unge hattemagere ud i verden for at prøve lykken dér. Nogle havnede i Europa, hvor de oprettede egne værksteder eller indgik partnerskab med modehuse og modister. Det er således fra en af de sidstnævnte, vi får vore Panama Hatte.
