Klokkependel i hvidt opalglas
kr. 299,00
Klokkeskærm i hvid opal glas
Klokkeskærmen dukkede op herhjemme i sidste halvdel af 1910’erne og blev med det samme umådelig populær overalt. Skærmens form og ikke mindst størrelse gør, at den passer endog meget fint ind de fleste steder; især dér hvor man måske ikke har meget plads men alligevel gerne vil have en smule lys.
Mange anvendelsesmuligheder
Klokkeskærmen er nærmest ideel til den klassiske væglampe i entreen, til sengelampen i soveværelset eller måske til lampen over spejlet på badeværelset. Med det rette ophæng kan skærmen desuden bruges frit hængende ned fra loftet i fx køkkenet.
Materiale
Vores klokkeskærm henter vi fra en af de sidste producenter, der er tilbage i Europa. Den er naturligvis fremstillet i hvidt opalglas.
En god lysgengivelse
Hvis vi ser på klokkeskærmens størrelse, er det værd at bemærke, at den let og helt uden problemer vil kunne skjule en standard pære. Skærmens hvide opalglas giver desuden en meget fin lysgengivelse; uagtet hvilken styrke af pære man måtte vælge.
En vigtig detalje i forbindelse med ophænget
Bemærk venligst at vores udgave af klokkeskærmen har en endog meget lille griberand, (den lille ’krave’ der sidder øverst på skærmen ved hullet til fatningen). Dette betyder, at mange såkaldt ’almindelige’ glasholdere med fingerskruer ikke vil kunne få ordentlig fat eller holde på skærmen. Man bør derfor påmontere en såkaldt omløberring på fatningen; eller skifte denne ud til en sådan. Herved bliver skærmen fastgjort nedefra.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.