Børster

Der findes utrolig mange former for børster, koste og pensler på markedet i dag. Fælles for de fleste af disse er, at de desværre er fremstillet af kunstige materialer; hvilket gør dem nærmest uanvendelige. Plastik fibre er ganske vist billige, men de har kun en meget kort levetid og gør derfor sjældnt gavn. Det er med andre ord dyrt at købe billigt. De mest brugte børster i vores husholdning er formentlig opvaskebørster og fejekoste.

En god og holdbar børste kendetegnes ved, at den er fremstillet af 100% naturlige og bæredygtige materialer; og så er den naturligvis bundet på den rigtige måde af en børstenbinder. Til skafterne benyttes lokale træsorter og børsterne er udvalgte dyre- eller plantefibre.

Skafter

Traditionelt set bruger man hårde, og dermed slidstærke, træsorter til børstens skaft; som fx bøg, eg, ask eller pæretræ. Afhængig af børstens endelige formål bliver skaftet siden olieret, sæbe- eller voksbehandlet. Det er vigtigt at skaftet har den rette længde til dig, der skal bruge kosten. Ellers har du ikke mulighed for at lægge det rigtige tryk på børsten. Moderne børster kommer desværre ofte med forkorte skafter. Dette skyldes ganske enkelt logistik. Det er bare lettere at sende og fragte korte skafter. Vi skandinavere er jo temmelig høje, så derfor vil kosteskafter ofte være for korte.

Børstehovedet

Som for skaftet er det også børstens endelige formål, der afgør, om man vælger dyre- eller plantefibre til selve børstehovedet. Dyrefibre er fra naturens side bløde; hvorfor disse oftest anvendes til fx støve-, feje eller barberkoste. Plantefibre er derimod mere ’stride’; hvorfor man vælger disse til mere ’hårdføre’ eller grovere former for børster eller koste.

Svinebørster

Af historiske og kulturelle årsager er en af de allermest benyttede typer af dyrefibre på vore breddegrader så ubetinget svinebørster. Fra naturens side er disse tykke og hårde ved roden; hvorefter de bliver både finere og blødere ved toppen. Typen af børste, kost eller pensel, man ønsker at ende op med, afgør således hvilken ende af svinebørsterne, man benytter. Til en opvaskebørste eller en pensel benyttes oftest den midterste del. Til en blød neglebørste den øverste del og til en hård ditto den nederste. Undervejs i hele processen studses og klippes børsterne, for at opnå det helt rette resultat.

Hestehår

Hestehår er børstenbinderens næst mest anvendte type af dyrefibre. De stærke halehår vælges til feje- eller håndkoste. De blødere hår fra hestens manke er derimod ideelle til sko- og polérbørster. Da disse børster ikke vil ridse læderet. Bruger du svinebørster kan du risikere at ridse overfladen på læderet.

Grævlingehår

Til fremstilling af barberkoste anvendes grævlingehår. Fra naturens side er netop disse hår ’afrundede’ i spidsen; hvorfor de hverken irriterer eller river den sarte hud omkring hals eller kind. Grævlingehår har desuden en meget fin tæthed, hvilket gør, at de kan holde på sæben og sikre en fin skum. Prisen på en barberkost afhænger af, hvilke hår man bruger; de allerfineste kommer fra grævlingens ryg. Du kan også være heldig at finde rigtig gode og fine pensler med grævlingehår.

Gedehår

Gedehår hører til den blødeste type af børster, der findes. Derfor anvendes disse i stor stil til kosmetiske børster, baby hårbørster samt til afstøvningsbørster. Til sidstnævnte bruges gedens mavehår. Disse er fra naturens side udstyret med ’modhager’, hvilket gør dem ideelle til at få fat på bl.a. spindelvæv mm. Alle vores afstøvningsbørster har gedehår.

Tampico fibre

I Mexicos højland vokser Tampico Agaven. Plantens såkaldte bladribber har både en stor formstyrke og kan tåle høje varmegrader; hvorfor de i århundreder har været anvendt til fremstilling af børster af den mere hårdføre slags; så som opvaskebørster samt hånd- og gulvskrubbere.

Vi har ingen børster med disse fibre.

Arenga

Langt oppe i Asiens højland, har man i hundredevis af år dyrket en utrolig hårdfør type af sukkerpalme. Det primære formål med dyrkningen har naturligvis været udvindingen af sukker. Men også andet på palmen kan bruges; så som de stærke og elastiske bladfibre, bedre kendt under navnet Arenga. Hverken regn, sne, eller nogen anden form for væde i øvrigt, har nogen påvirkning på palmens fibre; hvorfor disse traditionelt set altid har været anvendt til fremstilling af især udendørs koste mm. Vores gulvskrubber og håndskrubber i hård variant er med arenga børster. De kan holde til at blive bruge som skurebørster.

Sisal

Fra bladene på en særlig mexicansk palme får man de såkaldte Sisal-fibre med en ganske utrolig styrke. Fibrene anvendes kun sjældent til fremstilling af børster, men er ideelle til vævning af fx måtter og massage-handsker. Du kan få div. Spa handsker og puder af sial ligesom traditionel tørresnor ofte er af sisal.

Risrod

I virkeligheden er betegnelsen Risrod helt forkert; idet dette naturprodukt overhovedet intet har med ris at gøre. Navne forvirringen kan muligvis stamme fra det spanske ord ’raiz’, der betyder rod. Rent faktisk er her tale om en, i Mexicos højland, vildtvoksende græstype kaldet Zatacon. Planten har helt utrolig stærke fibre; hvorfor man traditionelt set altid har brugt disse til meget hårde børster. Måske du kan huske farmors kardesk, den brugte hun til at rengøre støbejerns gryder og pander. Disse køkkentøj kan nemlig ikke tåle sæbe og vand, da de ruster. Du kan her læse hvordan du rengøre disse.

Kokos

Fra kokosnøddens hårde skal får man de lange fibre, der går under betegnelsen kokos. Fibrene, der kan blive helt op til 30 cm lange, bliver typisk anvendt til koste og børster af den mellembløde slags. Deres smidighed gør dem desuden velegnet til fremstilling af bl.a. måtter.  Skrubber og gadekoste er ofte med kokos fibre, da de er meget holdbare.

Se vores udvalg af børster her: