Beskrivelse
Loftsroset eller baldakin til loft i hvid model 1930
Materiale ’tragt’: Mat og hvidlakeret stål
Tykkelse: 3 mm
Diameter ved loft: 108 mm
Højde uden rør: 70 mm
Rør: Blank chrome (sølv)
Længde for rør: 100 mm
kr. 299,00
I loftet i ældre ejendomme finder man desværre alt for ofte moderne el-udtag fremstillet i diverse typer plast. Udtagene har naturligvis en vigtig funktion, idet de opfylder alle de gældende lovkrav på området om sikkerhed. Æstetikken er det imidlertid så som så med. Ganske så trist – især hvis man har øje for den lille detalje i dagligdagen.
Løsningen på problemet kunne så afgjort være en såkaldt baldakin eller loftsroset. Den vil så let som ingenting kunne skjule alle de ’grimme’ el-udtag og diverse samlinger af ledninger el.lign. i loftet.
Baldakiner og rosetter er faktisk ikke nogen ny opfindelse, idet man allerede kendte til disse så langt tilbage som i 1920’erne. I dag findes de da også i ethvert byggemarked. Men desværre er de alle masseproduceret i plastik, hvorfor de på ingen måde vil pynte i hverken et nyt eller ældre loft.
Efter en ihærdig jagt har vi været så heldige at finde en lille producent, der stadig har formene til en af de mest almindelige baldakiner og rosetter: Den såkaldte ’tragt’ udført i mat, hvidlakeret stål.
Baldakinen består først og fremmest af en hvid ’tragt’: Den del, der skal sidde imod loftet og skjule det hele. Igennem ’tragten’ går et lille sølvfarvet metalrør (fremstillet i chrome). I den ene ende af dette rør sidder der en såkaldt aflaster, og i den anden ende er der isat en lille øsken.
Først og fremmest løsnes med stor forsigtighed den lille skrue, der sidder i bunden af baldakinen og rosetten. Derpå skydes metalrøret igennem hullet, idet man sørger for, at aflasteren kommer til at sidde i bunden.
Aflasteren er forsynet med en lille silikoneskrue, der meget forsigtigt løsnes med en passende størrelse skruetrækker. Derpå føres lampens ledning stille og roligt igennem aflasteren og videre helt ud til den anden ende af røret. Denne er i øvrigt forsynet med et gevind, hvorpå den lille øsken nu fastgøres.
Ledningen trækkes nu så langt ud igennem røret, man har brug for og forbindes til den strømførende kilde i loftet; enten i form af en samlemuffe eller et decideret udtag.
Den lille øsken trækkes nu uden videre over en krog, der er fastgjort i loftet i umiddelbar nærhed af samlemuffen eller udtaget. Derpå føres ’tragten’ stille og roligt op imod loftet, til den sidder 100% plant med dette.
Nu efterspændes den lille skrue i bunden af baldakinen og rosetten, hvorved alt holdes på plads.
Baldakinen og rosetten er beregnet til lamper, der skal hænge lige op og ned med den strømførende kilde kommende umiddelbart ovenfra. Den er således ikke forsynet med et såkaldt ’spor’ eller et hul i siden til ledningen. Ønsker man derfor at trække ledningen videre hen ad loftet, fx i forbindelse med en såkaldt ’serieforbinding’ bestående af to eller flere lamper, vil man få brug for en såkaldt platte eller et underlag i træ. Her vil vores ’Platte til udendørs lampe’ passe fortrinligt.
Loftsroset eller baldakin til loft i hvid model 1930
Materiale ’tragt’: Mat og hvidlakeret stål
Tykkelse: 3 mm
Diameter ved loft: 108 mm
Højde uden rør: 70 mm
Rør: Blank chrome (sølv)
Længde for rør: 100 mm