Hjem » Webshop » Personlig pleje » Sæbe og plejeredskaber » Alepposæbe med 20% laurbærolie
Alepposæbe med 20% laurbærolie
I mere end tusinde år har man fremstillet olivensæbe i den syriske by Aleppo. Sæben er helt og aldeles uden nogen form for kunstige tilsætningsstoffer eller parfumer; hvorfor den være et helt naturligt at valg; ikke mindst denne udgave som indeholder hele 20% laurbærolie; hvilket gør den særdeles anvendelig til de med sart eller følsom hud.
Sæbe til hele kroppen
Køb Aleppo sæbe med oliven og laurbærolie hvis du søger en narturlig sæbe som er nærende, ikke udtørrende, og som kan benyttes som både håndsæbe, shampoo samt kropssæbe. Den ægte sæbe er antibakteriel og virker som en lotion, hvilket gør at man ikke også behøver at benytte fx håndcreme efter håndvask.
Vi forhandler også 5% aleppo sæbe, som egner sig til til normal hud.
Hvordan fremstilles Aleppo sæbe?
Produktion af ægte syrisk sæbe er en meget langsommelig proces:
Først koges sæbelud og olivenolie i store kar under stadig omrøring. Herefter tilsættes den vigtige laurbærbladsolie. Netop denne olie gør den færdige sæbe mere fed og rig på antioxidanter. Jo mere laurbærbladsolie man bruger, des mere effektiv bliver sæben. Der tilsættes ingen andre former for ingredienser eller tilsætningsstoffer.
Næste skridt er raffinering og rensning; ved at gennemskylle sæben med vand ad flere omgange. Herefter hældes sæben direkte ud på stengulvet; hvor den afkøler og hærder op. Når sæben er fuldstændig afkølet, bliver den skåret op ved håndkraft. Hver eneste stykke bliver herefter stemplet med producentens navn og sæbens type; som man altid har gjort det.
Til sidst bliver de færdige sæbestykker stablet i de traditionelle og karakteristiske ’tårne’ ude i det fri; hvor de henstår til endelig ’modning’ i mindst 9 måneder. Det er især under denne proces, at den syriske sæbe får sit særlige udseende; lidt ligesom ’en gammel og indtørret ost’. Men man skal bestemt ikke lade sig narre; sæben er ganske enkelt helt og aldeles vidunderlig …!
Produktion af sæbe i Syrien trods den politiske situation
Som bekendt, har den tragiske tilstand i Syrien og i Aleppo i særdeleshed, gjort det nærmest umuligt for de stakkels mennesker dér at opretholde en menneskeværdig tilværelse. Det betyder naturligvis, at produktionen af den syriske sæbe har været stærkt påvirket af begivenhederne. Efter lang tids søgen har vi fundet frem til en lille producent; for hvem det er lykkedes at overleve; ganske vist med en meget nedsat produktion; men man kører stødt videre med oprejst pande og med ønsket om håb og værdighed.
Vi ønsker naturligvis helt betingelsesløst at støtte op omring dette. Det gør vi ved bevidst at købe vores Aleppo sæbe fra netop denne producent. For hvert stykke sæbe vi køber, er vi nemlig med til at hjælpe organisationen Baroudeurs de l’Espoir med at yde medicinsk assistance til mennesker i Aleppo samt ikke mindst uddannelseshjælp til børn og unge, der på grund af krigen i Syrien er frarøvet muligheden for skolegang.
kr. 69,00
Vi anbefaler disse produkter købes sammen med - kryds af hvilke du ønsker og klik på "Tilføj til kurv"