Hvordan måler jeg størrelsen på møbelknopper eller møbelgreb?
“Hvordan måler jeg størrelse på den møbelknop eller -det greb, jeg skal bruge til låger og skuffer i mit køkken eller badeværelse”?
Det spørgsmål er der mange, der stiller, når de står i vores butik og skal beslutte størrelsen på den møbelknop, de ønsker til deres møbler, skuffer eller skabe.
Det er ikke nogen svær opgave, men du skal bare vide hvordan man gør.
- Find den knop du godt kunne tænke dig, eller vælg et par stykker, hvis du er i tvivl om, hvad det skal være.
- Tag et stykke papir
- Mål størrelserne på den eller de knopper, du har valgt, op og tegn det af på papir (brug evt. en passer)
- Klip ud – gerne to eller tre stykker
- Sæt papiret på dine skuffer, skabe og låger
- Nu er du pludselig ikke i tvivl om, hvilken størrelse dine knopper eller møbelgreb skal have.
- Vær opmærksom på at du godt kan bruge den samme knop eller møbelgreb til alle dine skuffer, skabe og låger, men at du måske med fordel kan bruge i flere størrelser …
En rigtig god ide kan også være at købe de samme knapper i flere størrelser. Når man ser disse knopper eller greb på egne låger, er man pludselig ikke længere i tvivl.
Held og lykke med dit projekt.