Påføringsbørsten bruges til at sikre at dit læder bliver smurt godt ind i læderfedt. Specielt ved syninger og andre steder hvor det kan være svært at komme til. Uanset type og kvalitet skal ægte naturlæder have en smule kærlig pleje fra tid til anden. Først rengøres læderet med en sæbe med en høj fedtprocent, (sæbespåner er det allerbedste til formålet); dernæst følges op med læderfedt eller sværte.
De fleste vælger en klud til påføring af sidstnævnte. Det er dog sjældent tilstrækkeligt, idet man hverken får fordelt fedt eller sværte på den rigtige måde. Med en klud kommer man nemlig ikke helt i bund eller ned i de mindste sprækker i læderet. Det eneste, der dur til formålet, er ganske enkelt en såkaldt påføringsbørste.
Kun ægte svinebørster har den fleksibilitet, der skal til for at sikre en homogen fordeling af læderfedt eller sværte; uden at ridse eller efterlade mærker på læderet.
Vores påføringsbørste er naturligvis bundet med ægte svinebørster og har skaft i olieret bøg. Føres i to varianter: En lys og en mørk; sidstnævnte er en lille smule hårdere end den lyse. Fremstillet på ægte børstenbinder manér; hvorfor børsten holder år ud og år ind.
Den lyse børste vælges ofte til lys eller farveløs læderfedt eller sværte, mens den mørke foretrækkes til, nå ja, de mørkere læder nuancer.
Forkæl dine sko, dine støvler, din taske, din pung, din jakke, din frakke, ja, alle former for læder med en god gang læderfedt påført med en god og gedigen påføringsbørste!
Læs her hvordan du plejer dit fodtøj og andet læder