Linolievoks

DKK 169,00

Tibberup Høkerens Linolievoks© er ideel til efterbehandling af malede flader f.eks. møbler, der har fået et mat og ‘træt’ udseende og derfor trænger til ‘lidt vitaminer’ og en genopfriskning.

Normalt er der ingen vej tilbage, når man har behandlet en overflade med bivoks. Den er nærmest blevet ‘forseglet’ af voks; hvorfor man er nødt til at fortsætte med denne form for behandling; med mindre man fjerner alt …

Vil man undgå dette, og i det hele taget være frit stillet i forbindelse med evt. fremtidige valg af overfladebehandlinger, bør man med fordel vælge Tibberup Høkerens Linolievoks©. Den fremstilles ud fra en gammel, original recept på basis af ægte bivoks og rå, koldpresset hørfrøolie af ekstra fin kvalitet uden brug af opløsningsmidler eller tilsætningsstoffer.

Tibberup Høkerens Linolievoks© kan bruges både på tidligere voksbehandlede eller linoliemalede overflader. Sidstnævnte vil sagtens kunne genmales på et senere tidspunkt uden problemer med vedhæftningen.

Ønsker man at give ubehandlet jern og metal inden døre en beskyttende hinde, kan Linolievoks© med stor fordel benyttes også her. Eller som læderfedt … Ja, anvendelsesmulighederne er nærmest utallige.

Tibberup Høkerens Linolievoks© vil give enhver form for overflade en fin og gylden tone. Ønsker man at pigmentere og indfarve sin voks, kan dette sagtens lade sig gøre ved at opvarme denne i vandbad og derpå tilsætte det ønskede pigment under grundig omrøring. Resultatet bliver da en laserende, og ikke heldækkende, voks.

Tibberup Høkerens Linolievoks© har en konsistens som skosværte eller fed creme og påføres let med en blød klud. Der kan evt. pudses efter med twist eller ekstra fin ståluld.

Linolievoks© er IKKE egnet til brug udendørs, da den rå koldpresset linolie vil give dig skimmel problemer!

Køb nu Læs mere