Jugend Grebet 1900
Fra DKK 989,00
I slutningen af 1800-tallet dukkede en ny kunstretning op i Europa; den såkaldte Jugend eller Art Nouveau Stil. Formsproget var inspireret af naturens kurver og man arbejdede især med såkaldt organiske former. Som byggestil slog denne kunstretning aldrig rigtig an herhjemme; men den satte imidlertid sit præg på kunstindustri og design.
Et glimrende eksempel herpå er dette mageløse dørgreb; som vi har valgt at kalde for Jugend Grebet. Det har været at finde i datidens pragtbyggerier; der skød op i de større byer herhjemme omkring begyndelsen af 1900.
Jugend Grebet fremstilles nu atter i sit oprindelige udseende i hele 2 udgaver: Massiv, støbt og ulakeret messing, (guld) samt i en forniklet udgave, (sølv); begge med skaft i ægte sort ibenholt. Sidstnævnte gør, at grebet derfor kun bør benyttes indendørs.
OBS! Billedet på siden viser Jugend Grebet i forniklet (sølv) udgave.
Jugend Grebet sælges som komplet sæt passende til en dør. Sættet består af: 2 stk. greb, 2 stk. rosetter og 2 stk. nøgleskilte; skruer for montage medfølger.
NB! Jugend Grebet kan uden videre monteres på døre af ældre dato. Ved bestilling vælges således Jugend Grebet for ældre døre.
NB! På moderne døre fastgøres rosetter med gennemgående skruer. Montage af nøgleskilte foretages imidlertid ved hjælp af skruer med trægevind; hvorfor man har brug for såkaldt indsatse. Ved bestilling vælges således Jugend Grebet for moderne døre.
NB! Ikke normal lagervare. 4-6 ugers leveringstid kan forekomme på denne vare.