I 1920’erne oplevede man en øget vækst i byggebranchen; overalt skød der både enfamiliehuse og etageejendomme op herhjemme. I denne forbindelse så en lang række nye typer af dørgreb dagens lys; et af disse var Trompet Grebet. Dets meget stilrene form gjorde det hurtigt til et af de mest foretrukne dørgreb; både til hoveddøre og indvendigt i boligen.
Vi har fundet formene til en af de allertidligste udgaver af Trompet Grebet og kan her præsentere det i sit oprindelige udseende: Massiv, støbt og ulakeret messing, (guld). Grebet fås desuden i en forniklet udgave, (sølv).
Trompet Grebet sælges som komplet sæt passende til én dør. Sættet består af: 2 stk. greb, 2 stk. rosetter og 2 stk. nøgleskilte; skruer for montage medfølger.
NB! Trompet Grebet kan uden videre monteres på døre af ældre dato. Ved bestilling vælges således Trompet Grebet for ældre døre.
NB! På moderne døre fastgøres rosetter med gennemgående skruer. Montage af nøgleskilte foretages imidlertid ved hjælp af skruer med trægevind; hvorfor man har brug for såkaldt indsatse. Ved bestilling vælges således Trompet Grebet for moderne døre.