Sådan sæbebehandler du dit nåletræsgulv:

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Hvis du ønsker at sæbebehandle et nyt eller gammelt fyrretræsgulv, skal du overveje at ludbehandle først.  Årsagen til dette er, at trægulvet skal kunne tage imod sæben.

OBS! Har dit gulv været ludbehandlet tidligere kan du ikke ludbehandle igen. Læs mere om ludbehandling.

Sæbebehandlingen:

Sæbebehandling af fyrretræsgulv er nok den ældste form for vedligeholdelse af trægulve, vi har her i Danmark. Det skyldes, det er nemt og ikke mindst billigt!

For at få en god og holdbar sæbebehandling af dit gulv, skal fyrretræsgulvet enten være nyt eller afhøvlet, således at træet fremstår råt.

Sæbespånerne gør gulvet lysere med tiden,  mens linoliesæben får træet til at fremstå mere naturligt gulligt med tiden. Det er altså helt op til dig selv, hvordan dit gulv skal se ud.

Vedligeholdelsen bagefter:

Den almindelige vedligeholdelse af gulvet, du netop er i gang med, er almindelig gulvvask, her kan du godt bruge moppe, plastskurerbørste eller hvad du nu har.

Vi anbefaler altid en meget fed sæbe til både sæbebehandling og vedligehold af fyrretræsgulve, da træet har det bedst med det. Fortsætter du med sæbespåner, er det nu i en meget tyndere opløsning eller også kan du gå over til at bruge vores meget populære linoliesæbe.

Et fyrretræsgulv har ikke godt af alt for varmt vand. Det får træet til at “rejse” sig, og det kommer til at tage imod for meget vand. Derfor skal det altid lunket vand, når du vasker gulv.

Husk altid at tørre efter med en opvredet gulvklud.

Du kan godt sæbebehandle både bøge- og asketræsgulve, men det kræver bare flere omgange sæbe, da træet er hårdere end fyrretræ.

Skal gulvet være mere lyst eller hvidt?

Tip! Ønsker du, at gulvet skal fremstå mere hvidt kan du med fordel tilsætte titanhvid (pigment) til din sæbe, men først efter, at du er færdig med at sæbebehandle dit gulv.

Alle opskrifter finder du på alle vores produkter. Ellers spørg os!

God arbejdslyst!

Hvad skal jeg bruge?