Sæbebehandling af gulve

Hvorfor sæbebehandling?

Efter en traditionel ludbehandling følger en sæbebehandling. Ludbehandling med lud (findes i 2½ og 5 liters dunke, læser du om her). Årsagen til sæbebehandling er, at gulvet i virkeligheden har været udsat for en voldsom behandling. Hver eneste pore i gulvet står nu fuldkommen åben. For at holde på den ’kridtsten’, luden har skabt sammen med fyrretræsgulvets naturlige harpiks, og for at gøre overfladen modstandsdygtig overfor snavs, er det vigtigt at skabe en god og slidstærk overfladebehandling som ligger som en ’hinde’. Dette gøres bedst og nemmeste med sæbe. Du må ikke bruge olie på dit trægulv efter en ludbehandling, det vil give dig et klistret gulv. Ligesom en sæbebehandling ikke er velegnet til et lakeret gulve. Der skal altså være tale om et råt, nyt eller ny afslebet/høvlet fyrretræsgulv, som først har fået en ludbehandling.  Du må ALDRIG ludbehandle egetræsgulv, da garvesyren gør at gulvet vil blive grønt.

Sæbebehandling af møbler:

Skal du sæbebehandle møbler, så læs dette indlæg i stedet for.

Den rigtige sæbe?

I denne forbindelse er det endog uhyre vigtigt at bemærke, at det bestemt ikke er ligegyldigt, hvilken type eller kvalitet af sæbe man anvender. Der findes utallige af sæbeprodukter på markedet; alle lover de både det ene og det andet. Det er helt og holdent op til den enkelte at vurdere og vælge. Vigtigt er det dog, at sæben skal have en så høj fedtprocent som muligt. Det er jo meningen, at den skal holde på luden, man lige har påført gulvet. Vælger man en sæbe med en for lav fedtprocent og en for høj PH-værdi, vil den ikke kunne gøre gavn, og kan ikke give den ønskede beskyttelse af gulvet. Resultatet bliver i dette tilfælde et gråt, trist og beskidt udseende fyrretræsgulv; og det var vel ikke derfor, man valgte at ludbehandle?

Splinter i dit gulv?

Du risikerer også at dit gulv splitre og virker tørt. Er det tilfældet at du får spliter i fødderne fra dig gulv, skal du nok skifte sæben ud, men en mere fed sæbe. Ikke at du kan undgå splinter, men du kan i alle tilfælde give gulvet saft og kraft så du får færrer spliter. Du må under ingen omstændigheder give gulvet olie, det bliver klistret og vil aldrig blive godt at gå på. Du SKAL behandle med en anden sæbe.

Man bør så absolut ikke vælge eller benytte en sæbe, der består af eller indeholder kunstigt tilsatte olier af nogen art. Man bør i stedet gå efter en så naturlig sæbe som muligt og her er sæbespåner faktisk det allerbedste til overfladebehandling af dit trægulv; vel at mærke hvis disse har en høj fedtprocent. Tjek derfor altid efter hvad der står om sæben, inden du køber den.

Hvorfor Tibberup Høkerens sæbespåner?

Tibberup Høkerens sæbespåner fremstilles ud fra en traditionel og gennemprøvet recept på et lille sæbekogeri herhjemme. Vores sæbespåner har en fedtprocent på 80 og er perfekte i forbindelse med sæbebehandling og vedligehold af ludbehandlede gulve.

Hvordan sæbebehandler jeg?

Med den rigtige type og kvalitet af sæbespåner, er det nu tid til at sæbebehandle det ludbehandlede trægulv. Dette gøres på følgende måde:

Bland sæbevandet i en 10 liters spand, husk at sæbespåner skal piskes for at blive opløst. Det skal føles rigtig godt, ’fedtet’ mellem fingrene; næsten som en tynd grød og ikke noget ’tyndt sjask’. Forholdet er ca. 2-3 dl sæbespåner (en god håndfuld) til 7-8 liter lunkent vand (håndvarmt vand) i en spand. (For varmt vand vil give et mat resultat, hæld bare koldt vand i spanden). Det er en god ide at anvende to spande til sæbebehandlingen; én spand til rent vand og én spand til selve sæbevandet. Husk at få alle spåner helt opløst i vandet, så får du det flotteste gulv. Dette gøres ved at piske vand og sæbe sammen; brug gerne et piskeris.

Første omgang skuring:

Med en gulvklud af god bomuldskvalitet skures gulvet i træets længderetning, idet kluden dyppes i sæbevandet for hvert gulvbræt; gerne oftere om nødvendigt. Derpå skylles kluden efter i det rene vand, inden den på ny dyppes godt og grundigt i sæbevandet. Og så fremdeles indtil hele trægulvet ‘har fået en omgang’. Efter endt skuring skal trægulvet have mulighed for at tørre op. Den er den måde du plejer gulvet på. Og det er denne behandling du skal fortsætte med op til 6-8 gange alt eftr hvordan I bruger gulvet.

Anden omgang skuring:

Med en gulvklud og en håndskrubbe med børster af såkaldt mellem hård kvalitet gentages processen, som beskrevet ovenfor. Med kluden påføres sæben, som med et fast greb om skrubben nærmest masseres ned i træet. Stadig i træets længderetning; denne gang 2-3 brædder ad gangen. Kluden dyppes hele tiden i sæbevandet og skylles efter i det rene vand. Evt. ’søer’ af vand tørres straks op med en opvredet gulvklud.

Undervejs i processen vil, sæbeskummet bliver gult eller måske misfaret, her stopper du denne omgang og går videre. Det er ganske naturligt og skyldes reststoffer fra den harpiks, der ligger i overfladen efter ludbehandlingen. Du tørrer det overskydende sæbe af med en hårdt opvredet klud og går videre til de næste gulv brædder.

Efterfølgende behandlinger:

Sæbebehandlingen gentages så mange gange, man har kræfter til det. Dog minimum 5-6 omgange; idet man hele tiden husker at give fyrretræsgulvet mulighed for at tørre op mellem hver behandling. Jo flere gange man behandler og plejer trægulvet i begyndelsen, desto mere slidstærkt og smukt vil det blive; og dermed lettere at holde pæne i det daglige.

Hvor mange behandlinger?

Husk at rum  hvor I går med sko og du kan risikerer spild/pletter på gulvet, er det en god ide med 6-8 behandlinger. Rum hvor I går med strømpesokker og måske kun leger, sover etc. er 4-6 behandlinger nok.

Der skylles ikke efter undervejs; i stedet åbnes vinduer og døre for at skabe ‘gennemtræk’. Herved ventileres fugten ud. Den friske luft, duften af sæbe samt ikke mindst synet af det rene gulv med dets smukke farve, er den perfekte belønning efter et vel udført arbejde. Husk dette ikke er en rengøring, men en sæbebehandling, derfor skal dit smukke trægulv behandles så mange gange.

Hvis det overhovedet er muligt, bør man undgå at tage gulvet i brug, inden den allersidste omgang sæbebehandling er vel overstået og gulvet er fuldstændig tørt. Da er dit gulv færdigbehandlet, klar til brug og efterfølgende skal du kun vedligeholde med almindelige rengøring, når du vurderer der er behov for det.

Efter behandlingerne:

Efter en lud- og sæbebehandling har man et flot og smukt trægulv, der er ikke bare er hårdt og slidstærkt; men også vidunderligt blødt at gå på. Farven er lysnet men ikke hvid, som mange måske tror. Det er ikke derfor, man ludbehandler. Sæbespånerne farver heller ikke. Ønskes et ’hvidt’ udseende, bør man i det sidste hold sæbevand eller ved den almindelige gulvvask tilsætte et farvestof. Dette skrubbes ned i gulvet sammen med sæben. På den måde plejer du gulvet sådan at du får nogle smukke gulve, der kun bliver smukkere over tid.

Daglig rengøring 

Hvis du er i tvivl om den daglige rengøring og pleje af dit ny sæbebehandlet gulv, så læs her . Det er dig der helt selv bestemmer hvor ofte du skal vaske eller skurrer dine gulve. Vi fortæller dig bare, hvordan du holder dine ny behandlede gulve pæne og som flotte gulve du kan være stolt over.

Rigtig god arbejdslyst! Og tillykke med dit smukke sæbebehandlet gulv!

© Tibberup Høkeren, 2020