Læs her hvordan du plejer og behandler dine læder sko og -fodtøj

Inden man overhovedet går i gang, aftages snørebånd.

Forbehandling

  1. Først fjernes alt løstsiddende snavs på både overlæder og sål med en blød børste.
  2. Derpå tørres der efter med en blød bomuldsklud, let fugtet og vredet i en mild sæbe uden nogen former for tilsætningsstoffer eller kemikalier. Man kan med stor fordel anvende traditionelle sæbespåner med en fedtprocent på 80, idet denne type af sæbe på ingen måde vil beskadige læderet. (Blandingsforholdet er en god håndfuld sæbespåner fuldstændig opløst i ca. 2-3 liter mellemvarmt vand).
  3. Lad derpå læderet tørre op. Husk at proppe fx gamle klude eller andet i skoene. På denne måde forhindrer man nemlig læderet i at ’vride sig’ under tørringen.

Læderfedt

Når læderet er helt tørt, er det tid til at behandle med læderfedt i en passende farve. Er dette ikke muligt, kan en farveløs udgave sagtens bruges.

  1. Påføringen foretages med en blød bomuldsklud eller en såkaldt påføringsbørste fremstillet af bløde svinebørster. Fedtet påføres i et så tyndt lag som overhovedet muligt. Læderet skal have god mulighed for at optage fedtet. I modsat fald vil man ende med at aftørre det hele i det efterfølgende, hvorved behandlingen slet ikke har gjort gavn.
  2. Efter behandlingen skal læderet hvile natten over. Husk også her at proppe fx gamle klude eller andet i skoene for at forhindre læderet i at ’vride sig’ under tørringen. Når læderfedtet er tørret helt ind, vurderer man, om det skulle være tilstrækkeligt ellers gentages processen.


For velplejet læder vil det i langt de fleste tilfælde være tilstrækkeligt med en afvaskning med sæbespåner og en efterfølgende påføring af læderfedt. Mere skal der faktisk ikke til. Det betaler sig med andre ord at passe på sit fodtøj.

Læderfedt og tilbehør til dit fodtøj

Her finder du de produkter du skal bruge til pleje af dine sko og dit fodtøj: