Playboy skoen er et design helt tilbage fra 1936 og still going strong.

VI FORHANDLER DESVÆRRE IKKE DE KLASSISKE PLAYBOY SKO LÆNGERE. MEN HISTORIEN ER GOD OG EN HOLDER!

Playboy skoen er faktisk en ’ældre herre’; opfundet så langt tilbage som i 1936 af en engelsk skoproducent fra Northampton. Den første model af skoen skabte nærmest vild opstandelse, da den dukkede op. Form og design var fuldstændig anderledes, end det man var vant til; ikke mindst sålen; her var virkelig noget, man aldrig før havde set.

I 2016 kunne skoen fejre 80 års jubilæum. I denne anledning er skoen blevet relanceret i sin oprindelige udgave. Alt blev gået efter i sømmene; lige fra ruskindet til den nærmest ikonografiske gummisål. Der ligger over 200 forskellige manuelle processer bag fremstillingen af et par sko. Yderskindet er 100% ruskind. Foret er blødt kalveskind. Den indvendige sål er af blødt kalvelæder. Den udvendige sål er 100% rågummi. Snørebånd er af vokset bomuld.

Den Originale Playboy sko føres i farverne sort og cognac samt i en såkaldt Brogue udgave i sort, med stiklinger yderst ved snuden. Fås i størrelserne 41-46.

Steve McQueens yndlings fodtøj

En af filmhistoriens store ikoner var Steve McQueen; hans storhedstid var 60’erne og 70’erne; hvor han især var med i et utal af actionfilm; oftest i rollen som hårdkogt gangster eller strisser. I hver film var der som regel indlagt op til adskillige biljagter; da McQueen var glad for både fart og biler; hvem husker ikke Bullit?

Både på film og privat var McQueen nærmest indbegrebet af ’coolness’. Manden var altid ulasteligt klædt; afslappet og stilsikker på en og samme tid. Alt blev meget nøje udvalgt; dette gælder fx også fodtøjet. Her var McQueens yndlingssko den såkaldte Chukka!

For at hylde Steve McQueen har Playboy valgt at tage denne klassiske model op igen. Alt er blevet gennemgået og Chukkaen er nu ført tilbage til sin oprindelige udgave.

Playboy brogue sort

Se alle vores Playboy modeller