Hvordan og hvornår olierer jeg udendørs?

Alt træværk trænger til en behandling med olie eller maling en gang i mellem. Dette uanset træsort og hvor træet befinder sig. Skal du oliere indendøre så læs her 

Det er oftest om foråret man vælger at oliere træværk og træmøbler, og det med god grund efter en lang, våd og kold vinter.

Du skal dog være opmærksom på følgende:

  1. Træværket skal være tørt
  2. Træværket skal være rengjort
  3. Træværket skal kunne tage i mod den olie du påfører
  4. Træværk der er malet med vandbaseret maling eller andre vandbaseret produkter kan ikke tage i mod olie

Når man taler om at træværket skal være tørt, er det ikke kun i overfladen efter 1-2 dages varmt og solrigt vejr, men efter en længere periode med tørt og solrigt vejr. Olien kan ikke trænge ind i træet hvis der er masser af væde – træet optager ganske simpelt ikke olien. Dette gælder både for træværk der står ude hele året og for f.eks. havemøbler, der kun står ude om sommeren.

Når du behandler træværk udendørs skal olien indeholde fungicid ellers vil du få skimmel og alge begroninger.

Har du allerede skimmel og alge begroninger ? Skal disse fjernes først.

Sådan gør du:

  1. Fjern alge og skimmel – gerne med en hård børste
  2. Har du brugt sæbe eller grundrens, er det vigtigt at skylle efter så alle sæberester fjernes
  3. Lad træet/emnet tørre
  4. Påfør Grundolie med pensel
  5. Hvis overfladen er tør efter blot en time eller to, giver du en gang mere.
  6. Gentag indtil træet har fået nok – og det er når træet er op til 24 timer om at tørre.

og 

Du kan læse om alle vores olier her 

OBS! Olie med fungicid fjerner ikke skimmel og hvis der allerede er skimmel forsvinder dette ikke. Grundolie med fungicid bevirker at der ikke kommer yderligere skimmel. Derfor al skimmel og alge vækst skal fjernes før du påfører ny olie eller maling.

Læs også om rengøring og oliering af havmøblerne 

God arbejdslyst.

Se vores udvalg af olie produkter her: