Hvilken stil er mit hus?

En del kunder er i tvivl om hvilken stil deres hus repræsentere. Det kan også være svært at finde ud af, da huse sjældent er en ren stil, men ofte er blandet sammen af alt muligt. Alt efter hvem der har boet i huset gennem årene.

Vores bedste råd er at finde ud af hvilken stil man godt kan lide, og især hvilken stil klæder huset?

Evt. kan man i gamle tegninger fra kommunen finde ud af hvilken stil huset var tænkt. Prøv at spørge på Teknisk Forvaltning i din kommune.

Man kan også være så heldig at støde på overraskelser i forbindelse med en renovering af huset eller hvis man er i gang med en restaurering. Så kan det være man finder nogle af de oprindelige spor. De kan måske lede jer hen på husets stilart.

For at få nogle ideer til hvilke stilarter vi taler om, når man kigger på huse, kan du finde inspiration i stilguides fra Bygningskultur Danmark, , Kulturstyrelsen eller Bolius. Alle 3 er hurtige og nemme at overskue og ret hurtigt finder du ud af hvilken stil dit hus nok bedst repræsentere.

Vi synes dog at oversigten som Aalborg Kommune har lave i form af enkle overskuelige pdf-filer er den hurtigste oversigt, men det er helt op til dig, hvad du finder bedst.

Håber du finder det lettere at finde de oprindelige bygningsdetaljer i huset, måske dukker der nogle overraskelser op på vejen?

God jagt!

Se vores specielle udvalg af lamper til dit hus her: