Få orden på garderobe eller entreen ved at følge disse få gode råd.
Vi kender alle det, at ungerne har så travlt med at komme hjem, at de bare smider tøj, sko, vanter, hue etc. på gulvet, så snart de kommer hjem. For så er der allerede gang i den med leg og andre aktiviteter.
Med disse få praktiske tricks kan du hurtigt få det løst:
- Sørg for at kroge/knager til ungernes tøj hænger i naturlig højde for ungerne.
- Sørg for at støvler og taske har en fast plads i entreen (en kasse, måtte eller anden form for afmærkning, som barnet vælger)
Du kan evt. hænge krogene/knager forskudt af de voksne kroge og knager, så børnenes knager “dækkes” af voksen overtøj, hvis ikke du kan lide at se på de forskudte knager. Men husk, det må ikke være svært for ungerne at komme til krogene, som skal hænge i naturlig højde for ungerne.
- Vælg en type krog, der hurtigt og effektivt “fanger” hætten på jakken/flyverdragten, uden at benene slæber hen af jorden.
- Brug et net eller en totebag til at holde styr på vanter, halstørklæde, hue og andre løse småting. Giv evt. hvert barn deres egen farve eller model. På den måde er det hurtigt at se hvem der ikke har styr på sine ting.
Med disse små fif har ungerne hurtigt selv styr på deres ting – og kan hurtigt finde deres egne ting – specielt om morgenen når hele familien skal afsted.
Vælg evt. en større krog eller et større net/totebag til cykelhjelm og andet sikkerhedsudstyr, som skal bruges i forbindelse med cykel, løbehjul etc. Det fylder ofte rigtig meget. På den måde bliver det hurtigt barnets eget ansvar at holde styr på de mange ting, der skal med hver morgen!