Hvad er bakelit for et materiale?

Det bliver vi meget ofte spurgt om. Vi har tit kunder, der kommer forbi med gammel bakelit. Hvad skal de stille op med det, når den fremstår grå, kedeligt og måske ru i overfladen?

Bakelit er forløberen for plastik og let at masseproducere. Ydermere er det et relativt billigt materiale, som har den fordel, at det ikke kan brænde. Dette er jo en stor fordel, ved tilfælde af brand, da der altid være et håndtag at tage fat i. Hvis der går overgang i lampen eller fatningen er materialet også en fordel. Der sker kort sagt ikke noget …

Bakelit er opfundet af en belgisk kemiker ved navn Baekeland – heraf navnet bakelit.

Carl Rasmussen lavede i en periode deres egen Carlite, der var en type bakelit.

Bakelit består primært af følgende:

1) Træuld (meget fint savsmuld)

2) Lim

3) Farvestof – det er derfor, du kan få både brun, sort eller lysgrå bakelit

4) Linolie

Alt dette æltes til en dej, der formes og bages i en ovn. Sværere er det ikke.

Der er ikke nogle producenter tilbage i Danmark, så de varer vi har i bakelit i butikken fremstilles i udlandet. Mange steder bliver bakelit også kaldt duroplast, fordi det materialemæssigt minder rigtig meget om plast.

Vedligeholdelse – hvad gør jeg?

Hvis du skal vedligeholde din bakelit, skal du først rengøre det med sæbe – ikke sulfo. Det betyder, at du skal bruge en fed sæbe. Det kan f.eks. være sæbespåner, linoliesæbe eller en brun sæbe. Du vasker eller tørrer bakeliten over med en klud eller en børste, alt efter hvor beskidt det er.

,

og 

Når du har gjort dette, og emnet er tørt, kan du blot tørre det over med en klud med linolie. Lad det tørre op. Så vil du kunne se at bakelitten får den oprindelige farve tilbage.

Skal det være ekstra fint, kan du købe en pudsepude til bormaskinen og give dit bakelitemne en ordentlig omgang med den. Så vil det fremstå fuldstændig blankt og flot igen.

Sværer er det faktisk ikke, og nu har du pludselig lyst til at genbruge dit gamle bakelit. Det fremstsår flot og med patina af mange års brug.

Vi gør lige opmærksom på at vi ikke fremstiller eller forhandler andre varer i bakelit end møbelknopper og dørgreb. Som tidligere nævnt bliver disse varer produceret i udlandet.

God fornøjelse.

Det skal du bruge ….

  • Gammeldags karklud

    Karklud, vaffelvævet 100% bomuld

    kr. 19,00
  • Håndskrubbe

    Skurebørste til hånd – hårde børster

    kr. 179,00